Hvad sker der, når man giver nogen et ansvar, de ikke har mulighed for at løse?
De prøver alligevel (og brænder ud i processen)
Det er situationen for mange ledere lige nu.
Færre ledere skal håndtere flere medarbejdere, og samtidig stiller nye regulatoriske krav forventninger om, at de skal have overblik over præcis hvilke systemer deres folk har adgang til.
For ti år siden lå det ansvar hos IT-afdelingen.
Som leder fik du en liste med hundredvis af adgange, forstod måske halvdelen, og godkendte resten.
Det blev kaldt "rubber stamp" - og det var acceptabelt.
I dag er ansvaret flyttet, men brugerne er ikke blevet dygtigere til at forstå tekniske adgangsbeskrivelser. Informationen ligger begravet i IT-systemer, beskrevet på en måde der kræver teknisk indsigt.
Lederne har ikke fået færre opgaver.
Problemet er ikke, at lederne ikke vil tage ansvar.
Problemet er, at de får en opgave der kræver tid og ressourcer, som de ikke har.
Hvis man giver et ansvar som ikke kan løses uden uforholdsmæssigt mange ressourcer, er man på vej mod stress, fejl og dårligt arbejdsmiljø.
Det ender som en opgave man ved man skal løse, men aldrig får tid til at gøre ordentligt.
Det er ikke nok at sige, at lederne skal have overblik.
De skal have adgang til information der er tilgængelig og forståelig, når de har brug for den.