Digital og sikker onboarding af
nye medarbejdere
Med digital onboarding af medarbejdere ud fra løn- eller HR-systemer, kan den nye medarbejder påbegynde sit arbejde fra dag ét.
Det lyder måske banalt, men selv interim medarbejdere skal kunne gå i gang med deres job hurtigt.
Med et ensartet fundament for brugeroprettelser kan processen for opstart af en ny medarbejder automatiseres, og de første adgange til IT-systemer kan tildeles den nye medarbejder ud fra den afdeling, medarbejderen er ansat i.
Med digital onboarding oprettes nye medarbejdere automatisk i det lokale Microsoft Active Directory, og de tildeles en mailkonto samt et personligt hjemmedrev til egne dokumenter.
Afdelingslederen – eller en anden ansvarlig – modtager dernæst en mail med et link, der kan aktivere brugeren. Når brugeren aktiveres, får medarbejderen adgang til de systemer, der passer til medarbejderens arbejdsopgaver.
Se vores webinar om digital onboarding
WEBINAR: Automatisering og styr på governance under onboarding af kommunale medarbejdere.
Vi gennemgår processen, fra en medarbejder bliver ansat og oprettet i en lønorganisation, til de er klar til at modtage post og anvende IT-systemer.
Mere sikkerhed. Mindre besvær!
Rollebaseret adgangsstyring er den professionelle løsning til alle, der ønsker en sikker og effektiv metode til bruger- og adgangsstyring, som de selv kan administrere og vedligeholde. Med ID Connect kan du både beskytte medarbejdernes digitale identitet og samtidig skabe en sikker forbindelse mellem dine medarbejdere og de digitale tjenester, de bruger i dagligdagen.